Stenholtgade 5, 6092 Sønder Stenderup

Charmerende ejendom med historie og sjæl. 100 procent indflyningsklar med et hav af muligheder - også for at lave værksted eller andet.

Spændende ejendom med skøn beliggenhed i Stenderup og med et hav af muligheder - f.eks. for den pladskrævende familie eller for flere familie medlemmer at bo sammen, at have hjemmekontor/arbejdsplads, værksted og meget andet.
 
Sønder Stenderup er kendt som et rigtigt godt lokalsamfund, hvor der bl.a. bliver arrangeret fællesspisninger i forsamlingshuset, spændende foredrag mm. Ligeledes finder man både børnehave og dagplejer og der er desuden en god hal med forskellige fritidsaktiviteter. Samtidigt er man tæt på skov og Løverodde strand og blot 15 minutters kørsel fra Kolding centrum.
 
Den samlede ejendom består af en gennem moderniseret bolig på i alt cirka 240 m2 fordelt på to plan, en tilhørende bygning (sammenbygget med beboelsen) på cirka 92 m2 og en dobbelt carport på i alt 62 m2.  
 
Beboelsen er super flot istandsat, der er masser af lys og luft - og den er lige til at flytte ind i.  
 
Beboelsen indeholder i stueplan:
 
Entre med trappe til første sal.
Stor bagindgang med god plads til f.eks. barnevogn, sportstøj, o.lign.
Herfra videre adgang til stort bryggers med installation af vaskemaskine/tørretumbler.
Flot lyst badeværelse med brus. Pænt køkken med spiseplads, stue og tre værelser i varierende størrelse.  
 
På første sal er:
 
Skøn lys stue med flotte gulve, masser af lys og udsigt over området.
Lyst fint køkken i åben forbindelse med stuen.
Badeværelse med både badekar og brus samt soveværelse og yderligere to værelser.  
Boligen er indrettet, så den både kan benyttes til en stor familie, som har behov for mange værelser, men også opdeles i to separate lejligheder - alt afhængigt af behov.  
 
Den tilhørende bygning er tidligere bageri og består af et disponibelt rum der er indrettet til musikstudie.
Et stort udnyttet rum, oplagt til værksted eller hobbyrum, kan også istandsættes til f.eks. gildesal.
To depotrum samt fyrrum med pillefyr fra august 2017.  
 
Grunden er på i alt 1127 m2 og udlagt i gårdsplads med gode parkeringsmuligheder.
 
Haven er primært udlagt i græs, og er overkommelig at holde og sælger fortæller, at det altid er til at finde et sted med sol.   
 
Her er virkelig tale om en super hyggelig ejendom med masser af plads, sjæl og indretningsmuligheder - skal opleves!!

Kontakt os

Bestil fremvisning

Giv et bud