Bjolderupvej 30, 6000 Kolding

Rummelig villa med sydvendt have tæt på Kolding C.

Er I på udkig efter et dejligt sted at bo i Kolding, hvor I er tæt på centrum og grønne omgivelser?
 
Så er denne rummelige villa på Bjolderupvej 30 sikkert noget for jer.
 
Ejendommen fra 1934 har et fornuftigt energimærke, og I kan se frem til et hjem med to stuer, to værelser og en kælder med masser af potentiale. Ydermere venter en sydvendt have. Centralt i hjemmet møder I et køkken i åben forbindelse med spisestuen, hvilket udgør et skønt opholdsmiljø. Det tosidede køkken er udført med klassiske skabselementer og en halvø, der toppes af en flisebordplade i granit. I forskudt plan ligger spisestuen med en stemningsgivende brændeovn og et kipført loft, der bidrager til den luftige rumfornemmelse. Herfra er der direkte udgang til haven, og entréen giver yderligere adgang til en dagligstue og et badeværelse med skakternet gulv samt en afrundet bruseniche. På førstesalen finder I de to værelser, og som bonus kan I tilgå to skunke, der fungerer ideelt til den ekstra opbevaring. Kælderen med egen indgang råder over endnu et badeværelse, et bryggers samt fire gode, disponible rum, hvor anvendelsesmulighederne synes uendelige.
 
Udenfor har I glæde af en stor have, der omkranses af tætte, opvoksede hække. Her er også et terrassemiljø, der er perfekt orienteret i forhold til solen.
 
I bosætter jer i et roligt kvarter, hvor både skole, pasningstilbud og sportsfaciliteter er inden for kort rækkevidde. Der er ligeledes gåafstand til flere dagligvarebutikker samt Center Syd, og så har I nem adgang til motorvejen. Endelig byder nærmiljøet på grønne områder såsom Geografisk Have.
 
Er det jer, der skal bo her? Så kontakt os for en fremvisning!

Kontakt os

  • Trine Kjøller

  • Indehaver, Ejendomsmægler MDE
  • T: 6915 6000
  • M: 6915 6000

Bestil fremvisning

Giv et bud