Mølleparken 3, 6640 Lunderskov

Super flot og arkitekttegnet villa opført med spændende og rustikt materialevalg beliggende i attraktivt villakvarter.

Denne flotte arkitekttegnede villa, er beliggende i et attraktivt villakvarter, som både er børnevenligt og naturskønt. Her er muligheden for at bo tæt ved både skole, indkøb, sportsplads og samtidigt med nem og hurtig adgang til motorvejsnettet.
 
Boligen ligger i en lukket lomme hvorfra der er gode stisystemer, der går ned til en fantastisk eng hvor der også løber en å, og man er nabo til den gamle Drabæks Mølle samt Hvidkildeparken som indbyder til lange gå/ løbeture.
 
Lunderskov by er kendetegnet for et godt lokalsamfund og Mølleparken ligger blot et par minutter fra byens centrum som byder på handlemuligheder samt flere spisesteder. Fra Lunderskov har man nem tog forbindelse samt hurtig og nem adgang til motorvejen.
 
Mølleparken ligger blot 5 minutters cykeltur væk fra Kongsbjergskolen samt Lunderskov Boldklub og Lunderskovhallen hvor man kan gå til flere fritidsaktiviteter
 
Boligen, som er fuldmuret, er opført i 1974 med spændende rustikt materialevalg og overalt er der loft til kip. Det kan nævnes, at taget er skiftet i 2010.
 
Villaen er på i alt 138 m2 og indeholder:
 
Køkken/alrum med lyse køkkenelementer og udgang til indkørslen/forhaven.
Hyggelig stue med skønt lysindfald og pejs. Fra stuen er der udgang til dejlig udestue på 15 m2.
Soveværelse med faste skabe og med direkte forbindelse til forældre badeværelse med badekar.
3 gode børneværelser/kontor.
Badeværelse med brus.
Bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler - desuden med masser af skabsplads.
Entré med flotte døre samt fordelergang.
 
Til ejendommen hører desuden dobbelt carport samt værksted og redskabsrum.
 
Grunden er på i alt 736 m2 primært udlagt i græs, små bede og buske - den er overkommelig at holde og der er god plads til familiens mindste. Desuden er der skøn syd-/vestvendt flisebelagt terrasse.
 
En spændende ejendom som er opført i gode materialer og med attraktiv beliggenhed.

Kontakt os

  • Trine Kjøller

  • Indehaver, Ejendomsmægler MDE
  • T: 6915 6000
  • M: 6915 6000

Bestil fremvisning

Giv et bud